Gymnasieklasser

Studietur på idrætshøjskole

Viborg Idrætshøjskole er det oplagte mål for en aktiv studietur for erhvervsuddannelses- og gymnasieklasser.

Et døgn på højskole giver ikke blot en god oplevelse af højskolelivet med samvær, måltider, fortælling osv. Det byder også på muligheden for at afprøve nogle at de meget spændende idrætsfag på højskolen – som f.eks. Klatring, Kajakpolo, OCR, Rough’n Tough, MTB, Spring, Dans, Rytmisk gymnastik, Amerikansk fodbold …. Mulighederne er mange!

Endelig kommer I til at opleve nogle fantastiske rammer, der inviterer til aktivt samvær og fokuseret undervisning.

Programmet udarbejder vi sammen med jer, sådan at det så vidt muligt opfylder jeres ønsker. Og det er naturligvis også muligt at blive hos længere end blot ét døgn.

 

 

Indkvarteringen:

Indkvartering vil for eleverne kunne være i dobbelt- eller 3-sengsværelser, hvor der er bad og toiletter på gangen, og i egen sovepose (begrænset antal pladser). Alternativt på eget liggeunderlag i sovesal (idrætslokale).

For lærere vil indkvartering være på enkelt- eller dobbeltværelse med toilet og bad og inkl. linned.

Undervisningen:

En stor del af undervisningen vil blive varetaget af højskolens dygtige lærere, men i nogle af modulerne vil det også kunne være højskoleelever, I møder.

Maden:

I Spisesalen bliver I forkælet med højskolens gode, alsidige og sunde kost. Hér er der altid gang i snakken og smil på læben.

I løbet af et døgn på højskolen får I ikke mindre end 3 hovedmåltider og 3 mellemmåltider.

Eksempel på et døgn på højskole:

Dag 1
11.00Ankomst og indkvartering
12.00Middag sammen med højskoleeleverne
13.00-15.00Klatring på Klatrevæg eller -Bjerg
15:00Eftermiddagsforfriskning
15.30-17.00OCR
17.30Aftensmad sammen med højskoleeleverne
19.00-19.30Info om højskole og rundvsning
19.30-21.00Gymnastik - Rytme og Spring sammen med højskoleelever
21.30Aftenforfriskning
Dag 2
7.00-7.30Morgenmad sammen højskoleeleverne
7.50Morgensamling sammen med højskoleeleverne
8.20-9.50Kajakpolo i Svømmehallen
9.50Formiddagsforfriskning
10.20-11.50Rough'n Tough i Gymnastiksalen / Kirken
12.30Afslutning og afrejse

Viborg By og omegn:

Det er oplagt i forbindelse med et aktivt besøg pÃ¥ Viborg Idrætshøjskole ogsÃ¥ at lægge vejen forbi Viborg By, som gennem historien har været samlingssted, magtcentrum og Ã¥ndeligt midtpunkt i Danmark. Og egnen omkring Viborg byder pÃ¥ store naturoplevelser og historiske landskaber – som f.eks. Dollerup Bakker, Hærvejen, Mønsted Kalkgruber, Hald Ruin…

Læs mere om mulighederne her

Rikke Gertz - Gl. Rye IF

Vi havde en fantastisk weekend. Alt gik bare som planlagt, og vores oplevelser af faciliteter, klatreinstruktører, livredder og imødekommenhed hos personale og elever på højskolen var langt over forventet. Tak for et godt arrangement.